
Om mig:
Jeg hedder Lykke Andersen og er bor på sydsjælland i Danmark. Jeg har undervist de sidste 15 år, og har i mange år tilredet, og trænet mange heste, ikke kun islandske heste.
Jeg har et brændende ønske om at udbrede hvad der for mig, er den gode ridning, gøre rytterne endnu bedre, og hjælpe med udvikling.
Personlig udvikling, rytterens mindset, er mindst lige så vigtig for udviklingen hos den enkelte, og jeg forsøger at bruge alt fra min egen rygsæk når jeg underviser. For mig er det udvikling hos rytter og hest der står højest.
Jeg ønsker at skabe et trygt læringsrum, hvor vi åbent kan dele erfaringer, og med gode intentioner, fokusere på rytterens ønsker og mål. Jeg underviser ryttere på alle niveauer i Danmark og Norge.
10 år har jeg gået som fast elev på Gait Academy, og det er præcis her jeg har fået, stadig får, de fleste af mine værktøjer til at kunne hjælpe andre. Jeg har en en masterclass i psykologi, har deltaget i 2. år på MITx Theory U, og i 2 år fulgt Leaders of learning på Harvard, og så har jeg naturligvis læst alle de gamle mestre, og fundet favoritterne:-).
Igennem de sidste mange år, har jeg undervist omkring 20 forskellige ekvigpager om ugen, det giver så meget læring og erfaring, der ikke kan læses nogen steder.
Jeg er nysgerrig, forsøger hele tiden at blive bedre. Jeg er oftes igang med egen udvikling som instruktør. Jeg forsøger at holde fingeren på pulsen, og forblive åben for nye tanker og ideer, så længe de harmonerer med mine værdier, hestens biomekanik og velfærd.
"Learning is a treasure that will follow its owner everywhere"